Som den sidste af de største banker i Danmark indfører Danske Bank negative renter for visse kunder.
Kunder med 1,5 millioner kroner på deres NemKonto eller 750.000 kroner på en konto, der ikke er en NemKonto, får fra 1. juni minus 0,75 procent i rente for deres indestående.
Det oplyser banken i en pressemeddelelse torsdag.
Tidligere har en lang række andre danske banker såsom Jyske Bank, Sydbank, Nordea og Nykredit indført forskellige former for negative renter.
/ritzau/











