Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) venter i øjeblikket på at se en effekt af den tidligere regerings forsøg på at nedbringe statens udgifter til SU til udenlandske studerende.
Først når det er slået fuldt igennem, giver det mening at tage stilling til, hvordan man ellers kan sætte ind. Det siger ministeren på et samråd.
– Der er sat en række initiativer i gang, og vi har slet ikke set effekten endnu. Derfor vil jeg gerne afvente, hvordan det falder ud, siger hun.
– Hvis vi derudover i fællesskab kan se, at vi kan gøre det endnu klogere, så vil jeg gerne være med til at diskutere det.
Den daværende VLAK-regering skar i 2018 antallet af engelsksprogede uddannelsespladser på universiteterne ned med 1000 for at lægge en dæmper på SU-udgifterne til udlændinge.
I det såkaldte forståelsespapir har den nye regering og dens støttepartier dog imidlertid aftalt at annullere indgrebet. Ministeren vil dog fastholde indgrebet i hvert fald i 2020.
Det er Venstres Ulla Tørnæs, som har indkaldt til samrådet.
Hun vil vide, hvordan regeringen vil leve op til, at partierne bag SU-forliget i 2013 fastsatte et loft over udgifter til SU til EU-borgere. Det må maksimalt være på 437 millioner kroner årligt.
Ulla Tørnæs og samrådsspørgerne fra blå blok mener, at ministeren er i risiko for at bryde med forliget, når regeringen på sigt vil åbne for flere engelsksprogede studerende fra resten af Europa.
Ane Halsboe-Jørgensen afviser et potentielt forligsbrud. Hun ser ingen modsætning mellem forståelsespapir og forlig.
– Vi har i fællesskab aftalt et loft, og det forlig har jeg meget stor respekt for. Det forlig har jeg tænkt mig helt og holdent at stå inden for, siger hun.
– Det bedste, man er kommet op med, er den her begrænsning på studiepladser, og jeg har endnu ikke fundet på en bedre vej at gå. Men jeg synes, da vi skal se på, om vi kan gøre det klogere.
Antallet af udenlandske studerende, der får SU i Danmark, er nærmest eksploderet siden en EU-dom i 2013.
Den slog fast, at borgere fra EU-lande samt blandt andet Norge og Schweiz har ret til SU på lige fod med danske studerende.
Det eneste krav er, at de arbejder 10-12 timer om ugen ved siden af studierne. Dermed får de status som vandrende arbejdstagere.
I 2018, der er det seneste år, som er opgjort, landede beløbet på 513 millioner kroner. Altså over en halv milliard.
Tallene for 2019 regner ministeren med at kunne præsentere for forligskredsen efter sommer.
/ritzau/
