En syg kvinde, der er etnisk kineser, blev ikke udsat for en urimelig afgørelse, da hun blev beordret til at melde sig tre gange hver uge på Udrejsecenter Kærshovedgård i Midtjylland.
Det har Højesteret konkluderet i en dom tirsdag.
I forbindelse med en sag om bordeldrift og narkotika blev kvinden udvist i 2013. Siden har det ikke været muligt at arrangere en udsendelse til Vietnam, fordi kvindens identitet ikke er blevet fastslået.
Kvinden lider af flere handicap og er desuden syg. Hun bor hos familiemedlemmer i københavnsområdet. Hun kom til Danmark som flygtning i 1981.
Oprindeligt gav Retten i Herning kvinden og hendes advokat, Gunnar Homann, ret i, at meldepligten var ude af proportioner. Det skyldes, at myndighedernes afgørelse udgjorde et for alvorligt indgreb i kvindens ret til familie- og privatliv. Derfor blev hun frifundet.
Imidlertid har Højesteret en anden vurdering. Straffen er blevet ubetinget fængsel i 40 dage.
Undervejs i processen har advokat Homann argumenteret for, at kvinden skulle stilles, som om hun var på tålt ophold – og ikke blot som en udvisningsdømt udlænding. Havde Højesteret sagt ja, kunne udfaldet være blevet et andet.
De fem dommere skriver, at de er opmærksomme på, at kvinden ikke har skjult sig for myndighederne.
På den anden side er hun dømt for alvorlig kriminalitet. Desuden har det betydning, at hun er kommet med forskellige forklaringer om sit tilhørsforhold til Vietnam, fremgår det af afgørelsen.
Kvinden mener selv, at hun har givet alle de oplysninger, hun kunne om sin barndom og relationer til Vietnam. Hun føler sig værgeløs i forhold til politiets påstand om, at hun kunne gøre mere og dermed få udsendelsen i stand.
Ifølge hendes advokat burde det have stor betydning for bedømmelsen af sagen, at politiet reelt intet foretager sig for at afklare mulighederne for en udsendelse til Vietnam.
Omvendt har politiet sagt, at mulighederne for at udsende kvinden til Vietnam ikke var “helt udtømte” i den periode, hvor hun blæste på meldepligten. Denne vurdering fra politiet har Højesteret ikke set grund til at sætte spørgsmålstegn ved.
I øvrigt bruger politi og anklagemyndigheden efter en stramning af loven, hvad der svarer til 53 årsværk på sager om melde-, underretnings- og opholdspligt. I 2019 skete der flere end 40.000 overtrædelser, oplyste DR for nylig.
/ritzau/
