Når der ansættes en ny medarbejder, er der efterhånden en god sandsynlighed for, at vedkommende er 60 år eller derover.
Fra 2013 til 2018 er denne gruppe af lønmodtagere steget med 82.500. Det vil sige, at de har tegnet sig for en tredjedel af den samlede jobvækst i perioden.
Det oplyser Dansk Erhverv med henvisning til data fra jobindsats.dk, som hører under Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
Ifølge arbejdsmarkedschef i Dansk Erhverv Peter Halkjær er der to væsentlige årsager til, at seniorerne sætter sig på så mange job på arbejdsmarkedet.
– Det skyldes uden tvivl, at efterlønsalderen er blevet sat op i perioden.
– Samtidig er der en større del af gruppen end tidligere, som har valgt helt at droppe muligheden for at gå på efterløn, siger Peter Halkjær.
Efterlønsordningen er en frivillig ordning, man kan tilmelde sig, mens man er aktiv lønmodtager.
Når man indbetaler til ordningen, er der mulighed for at gå på efterløn og trække sig ud af arbejdsmarkedet tre til fem år før folkepensionsalderen.
Men et stigende antal ser ud til at foretrække at blive på arbejdsmarkedet frem for at benytte sig af ordningen. Og det kan skyldes flere ting, vurderer Peter Halkjær.
– Først og fremmest giver det økonomisk set mere mening end at trække sig ud af arbejdsmarkedet, eksempelvis ved at bruge efterlønsordningen.
– Derudover tror jeg også, at det fylder mere, at et job kan være en måde at holde sig selv i god gænge og holde hovedet skarpt på.
– Der er mange positive effekter ved at gå på arbejde, og det tror jeg, der er kommet større bevidsthed om, end der har været tidligere, siger han.
I to ud af tre af de tilfælde, hvor en ansøger i alderen 60 år eller derover starter i et nyt job, sker det i den private sektor.
Med til historien hører det, at antallet af job er større i den private sektor end i den offentlige sektor.
Derudover er der i den private sektor også flere tilfælde med personer, der starter i et nyt job.
/ritzau/
