OVERBLIK: Det er sket i retssagen mod Britta Nielsen

    Efter ti retsmøder i sagen om Britta Nielsens svindel i Socialstyrelsen er der tirsdag dom i sagen.

    Den afsiges klokken 16.30 i Københavns Byret.

    I sagen er Britta Nielsen tiltalt for svindel i Socialstyrelsen for cirka 117 millioner kroner. Hun har ifølge anklagen lavet 300 overførsler gennem 25 år.

    Sagen er kørt over ti retsmøder – dog har nogle af dem været kortvarige, fordi Britta Nielsen har været syg.

    Få et overblik over, hvad der er sket i retssagen her:

    Delvis erkendelse:

    * Den første dag i retten fortalte forsvarer Nima Nabipour, at Britta Nielsen erkender at have overført penge fra Socialstyrelsen til sig selv. Men hun tilstår ikke det fulde beløb, da hun ikke kan huske det hele.

    Fiktive projekter og mails:

    * Anklagere har i retten vist, hvordan Britta Nielsen blandt andet har fabrikeret mails til ikkeeksisterende adresser, inden disse er blevet lagt ind i Socialstyrelsens systemer som dokumentation.

    * Det blev også vist, hvordan hun fik fat i tilskudsmidler ved at oprette fiktive projekter og ved at overføre overskydende midler fra tilskudsmodtagere til sine egne konti. Blandt andet oprettede hun et projekt navnet “Hjælp til Selvhjælp”.

    Søgehistorik fremlagt:

    * Da Britta Nielsen var eftersøgt i slutningen af oktober 2018, søgte hun blandt andet på “Hvor kan man opbevare smykker i Sandton” – med henvisning til en bydel i Johannesburg i Sydafrika.

    Britta Nielsen talte om svindlen:

    * Britta Nielsen fortalte, at svindlen begyndte i 1990’erne, da hendes familie havde økonomiske problemer.

    * Hun fortalte, at pengene hun stjal, i hendes optik var i “overskud”. Pengene var kommet retur fra projekter, der ikke skulle bruge dem, lød det.

    * Svindlen blev ifølge hende selv en slags afhængighed. Hun fortalte også, at hun selv ønskede bedre kontrol i styrelsen, og at hun egentlig havde et ønske om at stoppe svindlen.

    * Britta Nielsen fortalte, at “det var en stående joke, at man kunne sætte sit eget kontonummer ind og tage til Bahamas.”

    * Under retssagen har Britta Nielsen også fortalt, at hun er ked af det:

    – Jeg er så ked af det, og jeg ville ønske, at jeg kunne nøjes med at sige undskyld til mine børn, min familie, mit arbejde og til mine kolleger.

    Kolleger vidnede:

    * Flere nære kolleger har vidnet i sagen. Den ene fortalte, at det som såkaldt superbruger i Socialstyrelsen var muligt at godkende udbetalinger og oprette sager, selv om den magt egentlig lå hos ledelsen.

    * En anden af kollegerne, som stod for at kontrollere, fortalte, at systemet i høj grad var præget af tillid.

    Sygdom:

    * Under sagens første retsmøde fik Britta Nielsen det pludseligt dårligt, og hun måtte køres fra retten i en ambulance. Ved to andre retsmøder under sagen har Britta Nielsen været syg, så hun ikke er mødt op i retten.

    * I retten blev en undersøgelse af hendes personlige forhold og helbred læst op. Her fremgår det, at hun tager forebyggende hjertemedicin, men er sund og frisk.

    – Jeg forstår ikke, at der står, at jeg er frisk og sund. Det her har taget rigtigt hårdt på mig, sagde hun.

    Krav om otte års fængsel:

    * Sagens anklagere, Kia Reumert og Lisbeth Jørgensen, mener, at Britta Nielsen skal idømmes mindst otte års fængsel. Desuden bør retten overveje, om straffen skal være højere end otte år, lyder det.

    * Forsvarer Nima Nabipour har derimod argumenteret for en straf på fire til seks års fængsel. Han mener i øvrigt, at hun ikke kan dømmes for svindlen fra 1993-2008, fordi det ifølge ham er forældet.

    Strid om særlig paragraf og udleveringssag:

    * Nima Nabipour har i retten protesteret imod, at anklagerne vil bruge paragraf 88 mod Britta Nielsen.

    * Paragraffen kan bruges i særligt grove sager og kan hæve strafferammen i sagen fra fængsel i 8 år til 12 år.

    * Striden om paragraffen bunder i den frivillige udleveringsaftale, som blev indgået, da Britta Nielsen blev udleveret til Danmark efter sin anholdelse i Sydafrika i 2018.

    * Nima Nabipour mener ikke, at Britta Nielsen blev vejledt godt nok, inden hun skrev under på aftalen.

    * I aftalen frasagde hun sig den rettighed, som i en vanlig udleveringssag sikrer, at der kun må retsforfølges for det, der er baggrund for udleveringen. Og paragraf 88 blev først føjet til anklagen imod hende, da hun var kommet til Danmark.

    /ritzau/