Når sommerens paralympiske lege (PL) løber af stablen fra 25. august til 6. september, vil opmærksomheden være markant større, end den var ved PL i 2008 og tidligere. Således fik bevågenheden et markant løft ved PL i 2012 og igen i 2016.
Bordtennisspilleren Peter Rosenmeier, der har vundet medalje ved de seneste tre PL og senest guld i 2016, har været med hele vejen fra Athen i 2004 og har fra nærmeste hold mærket, hvordan omgivelsernes interesse er vokset for hvert PL.
Det har været en kæmpe rejse, fortæller Peter Rosenmeier, der er nomineret til Årets Para-atlet i 2019, der kåres torsdag eftermiddag.
– Fra Athen, hvor der ikke var medier og kun to en halv tilskuer til konkurrencerne, til Beijing i 2008, hvor tv klippede en temaudsendelse sammen til halvanden time og viste den måneder efter, og så til London i 2012, hvor der skete et kæmpe spring.
– Vi oplever jo, at nogle af de andre atleter er blevet store stjerner, siger Peter Rosenmeier.
Den sydafrikanske løber Oscar Pistorius og den amerikanske svømmer Elizabeth Marks er nogle af dem, der har slået et slag for paraatleter. Rosenmeier prøver at gøre det samme i omfanget, der er ham muligt.
– Jeg har været med dengang, der slet ingen opmærksomhed var, så det betyder meget for mig at være med til at hente denne accept.
– Jeg trives med at stille mig til rådighed, så jeg sørger for at være åben og sige ja til alt. Det er svært at sige, hvor overliggeren er, men der er stadig plads til mere opmærksomhed, vurderer bordtennisspilleren.
Atletikudøveren Daniel Wagner har været med ved de seneste to PL. Han har på egen krop mærket, at der er større opmærksomhed på paraatleter.
I 2019 blev han verdensmester i 100 meter løb, og Danmark Idrætsforbund (DIF) kvitterede ved at nominere ham som kandidat til årets sportsnavn.
– Det er et klap på skulderen, jeg er meget glad for. Noget af det værste for en atlet er at føle, at man har vundet hele verden, og så er der ingen, der kender til det, siger Daniel Wagner.
Den benamputerede løber og længdespringer har selv fået en del opmærksomhed for sin benprotese, en kulfiberfod udviklet i Island.
– De teknologier kommer også almindelige borgere til gode. Alle de kulfiberfødder, man bruger nu, er på grund af sporten.
– På den måde er mit job også at tænke på bredden og igennem sporten hjælpe så mange som muligt, mener Wagner.
Hjælpen kan endda nå bredere ud end blot til handikappede, mener atletikudøveren.
– Der er så mange fantastisk og unikke historier at fortælle om paraatleter og udfordringerne, de har. Det handler om at fortælle alle succeshistorierne om, at alt kan lykkes, hvis man har viljen til det, selv om det ser sort ud.
– Det kan almindelige folk tage ind som motivation i livet og få mere ud af det.
26-årige Wagner mener, at man i endnu højere grad skal aftabuisere det at have et handicap.
– Sporten kan være med til at flytte på, at handikappede ikke er nogle, man kigger efter på gaden, som jeg selv gjorde. Folk kommer mere hen og snakker og spørger til det nu. Vi er jo helt almindelige mennesker, der bare har brug for hjælpemidler.
Wagner er ligesom Rosenmeier nomineret til Årets Para-atlet i 2019. De øvrige nominerede er landsholdet i kørestolsrugby, taekwondokæmperen Lisa Kjær Gjessing og dressurrytteren Tobias Thorning Jørgensen.
Prisen overrækkes på Experimentarium i København, hvor der i samme forbindelse udtages tre paraatleter til PL i Tokyo.
/ritzau/
