Fly væltede ved landing i Istanbul

    Et fly, der skulle lande i Istanbul onsdag, kørte af landingsbanen og væltede. Optagelser viser flyet knække over i to dele, og at der sker en evakuering af passagerer via den ene vinge. Mange af dem kom ud af flyet ved egen kraft.

    Tyrkiets transportminister, Mehmet Cahit Turhan, siger, at der ikke er omkomne ved flyulykken.

    – Nogle passagerer blev kvæstet, siger ministeren, som siger, at en motor under den ene vinge brød i brand ved ulykken. Ilden er under kontrol, rapporterer tyrkiske medier.

    Optagelser viser, at flyets næse er blevet fuldstændigt ødelagt. Det skriver dagbladet Hurriyet.

    Indenrigsflyet fra Pegasus Airlines kom fra Izmir i et kraftigt regnvejr, rapporterer NTV, som viste optagelser af flyet, hvor der var en brand.

    Den private tv-station NTV siger, at der var 177 bord i flyet. Det rapporterer CNNTurk.

    Lufthavnen, som ligger på den asiatiske side i Istanbul, er blevet lukket.

    Et stort antal brandfolk er sendt ud til det ødelagte fly.

    /ritzau/Reuters