Norsk kvinde frøs ihjel nytårsdag foran sin bolig


    En norsk kvinde frøs ihjel nytårsdag foran sin bolig på Lofoten i det nordlige Norge, viser en obduktionsrapport.

    – Hun var først faldet, og derefter frøs hun ihjel uden for sin egen bolig, siger efterforskningsleder Terje Pedersen til avisen Lofotposten.

    Følg localeyes.dk på Twitter - klik her og få nyhederne før de andre

    Der er ingen mistanke om en kriminel handling i forbindelse med dødsfaldet i Kabelvåg.

    Efterforskningslederen kalder det “en tragisk ulykke”.

    Dødsfaldet blev efterforsket som mistænkeligt på grund af omstændighederne, skriver avisen. Politiet har endnu ikke fået svar på alle prøver.

    Lofoten er en norsk øgruppe, der ligger et stykke nord for polarcirklen.

    /ritzau/NTB