Målmanden David Jensen fortsætter fodboldkarrieren på den anden side af Atlanten.
Således skifter han fra FC Utrecht i Holland til New York Red Bulls i den amerikanske MLS-liga.
Det oplyser den amerikanske klub på sin hjemmeside.
– David kommer med en masse professionel erfaring til vores klub. Da vi scoutede ham, imponerede han både på og uden for banen, siger New York Red Bulls’ sportsdirektør, Denis Hamlett.
– Vi ved, at han er en solid keeper, og vi tror, at han bliver stærk for os i omklædningsrummet også, siger klubbens sportsdirektør, Denis Hamlett.
Den 27-årige David Jensen fik sit gennembrud FC Nordsjælland, inden han skiftede til Utrecht i 2016.
Han har adskillige U-landskampe for Danmark og har også været udtaget til A-landsholdet.
I New York Red Bulls bliver han holdkammerat med Mathias Jørgensen, der har en fortid i OB.
/ritzau/











