Dronning Elizabeth II har formelt godkendt Storbritanniens brexit-lov om kongerigets farvel til EU, meddeler brexit-minister Stephen Barclay på sociale medier.
Loven danner rammen for, at Storbritannien kan forlade EU 31. januar.
Formaliteten med Dronningens godkendelse kommer, efter at det britiske parlament onsdag gav den sidste godkendelse af brexit-aftalen.
Man mangler fortsat Europa-Parlamentets endelige godkendelse i næste uge.
Inden da stemmer EU-Parlamentet forfatningsudvalg om aftalen. Det sker torsdag eftermiddag i Bruxelles.
/ritzau/











