Spansk veteran tager tredje triumf i Dakar Rally

    Den 57-årige spanske rallylegende Carlos Sainz beviste i årets Dakar Rally, at han stadig har køreevnerne intakt.

    Sammen med makkeren Lucas Cruz kørte han sig til sin tredje samlede sejr i det traditionsrige motorløb gennem ørkensandet, der i år sluttede i Qiddiya i Saudi-Arabien.

    Sainz vandt første gang Dakar Rally i 2010 og sejrede igen i 2018.

    Selv om det ikke blev til sejr på fredagens 12. og afsluttende etape, så vandt Sainz og Cruz komfortabelt samlet med en afstand på 6 minutter og 21 sekunder ned til nummer to.

    Undervejs blev det til sejr på fire af etaperne for vinderbilen.

    Carlos Sainz er far til Formel 1-køreren Carlos Sainz, jr., som er på kontrakt hos McLaren.

    /ritzau/