Voldsom uvejr i amerikanske sydstater dræber mindst 11

    Voldsomme storme og tornadoer har kostet mindst 11 mennesker livet og ødelagt mange huse i sydstaterne i USA. Flere hundredtusinder er uden strøm.

    I Lousiana omkom et ægtepar, da deres trailerhjem blev ødelagt af en tornado lørdag.

    – Traileren rullede mange meter og blev totalt ødelagt, siger Bill Davis fra det lokale sherifkontor.

    – Stomen var så kraftig, at traileren blev blæst op mod 70 meter væk fra dens plads, tilføjer han.

    I Caddo Parish i det nordvestlige Alabama blev en 75-årig mand slået ihjel, da et træ væltede ned over hans hjem, hedder det i tweet fra Louisianas guvernørkontor.

    Stormene, der søndag ventes at bevæge sig mod nord og øst, har skabt hårdt vintervejr flere steder.

    I Texas omkom en politimand og en brandmand på tilisede veje, da de var blev tilkaldt til en ulykke. I Alabama er tre andre meldt dræbt, og en del huse er forvandlet til murbrokker af stormene.

    I Mississippi meldes der om mindst 30 væltede togvogne i området Tallahatchie.

    Alabama er sammen med North Carolina det hårdest ramte område.

    Sidste sommer blev dele af USA hærget af usædvanligt mange tornadoer mange dage i træk i et omfang, som ikke var set i landet siden 1980.

    /ritzau/AFP