Den amerikanske fodboldklub Atlanta United får selskab af forsvarsspilleren Patrick Nielsen i den kommende sæson.
Det skriver holdet i et opslag på Twitter.
23-årige Nielsen er blevet valgt som nummer 23 i draften, hvor fodboldklubberne i Major League Soccer skiftes til at plukke de bedste spillere fra de amerikanske universiteter.
Klubberne kan også vælge spillere, som har skrevet kontrakt med ligaen, men ikke et specifikt hold.
Patrick Nielsen blev født i Danmark og har blandt andet har spillet i Hvidovre i AB. De seneste år er tilbragt i det amerikanske college-system, hvor han har optrådt for University of Cincinnati og senest Michigan State University.
Atlanta United, der er trænet af den tidligere fodboldspiller Frank de Boer, har blot eksisteret siden 2014, men har allerede vundet ligaen. Det skete i 2018 med en finalesejr over Portland Timbers.
Holdet spiller sine hjemmekampe på Mercedez-Benz Stadium – samme stadion, som NFL-holdet Atlanta Falcons bruger som hjemmebane.
/ritzau/











