Putin mødte Assad på sjældent besøg i Syrien

    Ruslands præsident, Vladimir Putin, var tirsdag i Damaskus, hvor han havde møder med den syriske leder, præsident Bashar al-Assad. Det skriver russiske nyhedsbureauer.

    Præsidentkontoret i den syriske hovedstad oplyser, at Putin under sit sjældne besøg i landet har ført drøftelser med Assad i det russiske militærs hovedkvarter i landet.

    Det er første gang Putin besøger Syrien siden hans besøgte den russiske luftbase Hmeimim den syriske provins Latakia i 2017.

    Rusland indsatte sin luftstyrke i Syrien i 2015, hvilket førte til et vendepunkt i borgerkrigen mellem oprørsgrupper og regeringsstyrkerne omkring Assad.

    Det syriske præsidentkontor var tilbageholdende med oplysninger om Putins og Assads møde.

    – Ruslands præsident, Vladimir Putin ankom til Damaskus på et besøg, hvor han mødte præsident Assad i de russiske styrkers hovedkvarter, hedder det i den officielle syriske erklæring.

    /ritzau/AFP