Den dansk-irakiske skuespillerinde Dina Al-Erhayem er død

    Den dansk-irakiske skuespillerinde Dina Al-Erhayem er død. Det oplyser skuespillerindens familie i et opslag på Facebook, skriver Ekstra Bladet.

    Dina Al-Erhayem blev 44 år. Hun blev blandt andet kendt for filmene “Flugten”, “Mod resten af verden” og “Dommeren”.

    I opslaget på Facebook skriver skuespillerindens søster, Anja Al-Erhayem, på vegne af familien:

    – Med de tungeste hjerter har vi netop sagt farvel til vores højtelskede søster. Dina har de senere år i stigende grad kæmpet en særdeles vanskelig kamp mod psykisk sygdom.

    – Vi – og mange andre – kæmpede for hende og håbede til det sidste, at hun ville vælge livet, skriver hun.

    /ritzau/