13 personer har forladt synkende fiskefartøj ved Norge

    Et fiskefartøj er lørdag ved at forlise nord for Honningsvåg i det nordligste Norge.

    – De 13 personer, som var om bord, er gået i redningsflåderne, meddeler Hovedredningssentralen Nord-Norge.

    Der er observeret to flåder i vandet, og en redningshelikopter er begyndt at hejse folk op fra flåderne, oplyses det videre.

    Flere fartøjer og en Bristowe-helikopter fra Hammerfest er på vej mod området.

    Der blev slået alarm fra fiskefartøjet klokken 11.00.

    /ritzau/NTB