FAKTA: Sådan defineres stormflod


    Interesseorganisationen Forsikring & Pension ser ifølge Jyllands-Posten gerne, at det fremover kun er huse af ældre dato, der kan få dækket vandskader gennem stormflodsordningen.

    Like localeyes.dk på Facebook

    Læs om stormflod her:

    * Normalt dækker forsikringer på huse og ejendomme ikke skader som følge af stigende vandstand.

    * Men hvis Stormrådet når frem til, at der har været stormflod, kan man søge erstatning fra den offentlige stormflodsordning.

    * Stormrådet har ni medlemmer og består af en uafhængig formand samt repræsentanter for kommuner, ministerier, forsikringsselskaber og Forbrugerrådet.

    * Stormflod defineres ifølge Lov om stormflod og stormfald som “oversvømmelse som følge af en ekstremt høj vandstand i havet, der statistisk indtræffer sjældnere end hvert 20. år”.

    * Derfor foretager Stormrådet i forbindelse med oversvømmelser en konkret vurdering baseret på de tilgængelige vandstandsmålinger i de berørte områder.

    * Stormflod rammer oftest kysterne fra oktober til april.

    Kilde: Stormrådet

    /ritzau/