Nu er lykken andet end de store kampe

    Hvert år sender Kamilla Rytter Juhl og Christinna Pedersen julekort til Kamillas næsten 100 år gamle farmor i Horsens.

    I mange år har turneringssejre og ture rundt i verden prydet kortet. Men i 2019 er det anderledes.

    Her fylder et julebillede af datteren Molly og fortællinger om familiens nye hverdag.

    Siden sidste jul er parret blevet forældre, har sagt farvel til badminton på internationalt topplan og er flyttet tættere på venner og familie i Nordjylland.

    – Selv om det var en stor beslutning at sige, at nu lægger vi hele vores liv om, så har det været rigtigt for os, og det føles fortsat godt i maven, siger Kamilla Rytter Juhl.

    I marts meddelte Christinna Pedersen, at hun stoppede med at spille badminton på landsholdet og internationalt topniveau. Året forinden meddelte Kamilla Rytter Juhl, at hun var gravid og stoppede karrieren.

    Helt slut med badminton er det dog ikke for parret, som nu repræsenterer Vendsyssel i den danske liga.

    Nedjusteringen betyder, at de træner en enkelt gang om dagen i stedet for to, selv strukturerer træningen og ikke længere har 150 rejsedage om året.

    – Det er ret fedt selv at have kontrollen over vores dage. Det giver os en god frihed til at være sammen med Molly, og det elsker vi, siger Kamilla Rytter Juhl.

    Foruden mere tid udenfor badmintonhallen, så har den nye livsstil også fjernet en del af presset fra parret.

    – At skulle gøre klar til kamp, peppe hinanden op, snakke med træneren, se video og prøve at gøre alt perfekt hele tiden kan godt være en hård hverdag.

    – Der er et stort pres i at skulle præstere hele tiden, og det savner vi egentlig ikke så meget. Når man har været i det i så mange år, så kan man godt få nok af det til sidst, siger Kamilla Rytter Juhl.

    Da Christinna Pedersen trak sig fra internationalt topniveau, fortalte hun, at den nødvendige gnist var forsvundet, og hun holder fast i, at det var den rette.

    – Der har ikke været en eneste dag, hvor jeg har tænkt på, om jeg skulle have ventet og set, om jeg kunne få et ekstra OL med.

    – Jeg er glad for, at Kamilla og jeg turde mærke efter, hvad der var det rigtige for vores lille familie, siger hun.

    Af den grund trækker sommerens OL i Tokyo heller ikke i parret, der sammen vandt sølv ved legene i Rio i 2016.

    – Jeg vil da tro, at når Kamilla og jeg tænder fjerneren og skal se indmarch, så vil vi kigge på hinanden og mindes vores gode oplevelser.

    – Men det bliver ikke med en fortrydelsesfornemmelse i kroppen. Vi ved godt, at der ligger mange timer bag at være medaljekandidat til et olympisk mesterskab.

    – De timer har vi valgt at prioritere anderledes, efter at vi har fået Molly, siger Christinna Pedersen.

    Selv om de hviler i beslutningen, så savner de til tider det rush, som de store kampe har givet.

    – Der er da nogle ting, vi savner. Som det rush, man eksempelvis får efter en fed sejr over to japanere, man har haft svært ved at slå. Vi kan jo godt huske det med, at man er helt høj på en sejr.

    – Men nu er vi et helt andet sted og er blevet forældre. Nu kan jeg blive høj af at se min datter gå, siger Kamilla Rytter Juhl.

    Parret nyder hverdagen, at spille på liganiveau og tænker ikke på tiden, når det er helt slut med badminton.

    – Lige nu føler vi stadigvæk, at vi har en del at byde ind med rent badmintonmæssigt i den danske liga, og så længe vi har det, nyder vi at hoppe i badmintontøjet.

    – Vi nyder at være i nuet og har ikke brug for at ligge vores fremtidsplaner endnu. Så hvad søren vi kommer til at lave, når ikke vi skal til træning hver morgen, det ved vi faktisk ikke, siger Christinna Pedersen.

    /ritzau/