Københavns Politi forlænger visitationszone til det nye år

    Københavns Politi forlænger en visitationszone med yderligere to uger. Dermed er zonen gældende indtil 6. januar klokken 18. Det oplyser politiet i en pressemeddelelse.

    Zonen blev indført 16. september og er blevet forlænget ad flere omgange på grund af en konflikt mellem banden Brothas på den ene side og grupperingen NNV på den anden.

    I visitationszoner må politiet kropsvisitere personer og tjekke deres tøj og andre genstande for våben.

    /ritzau/