Det har vakt kritik, at børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) vil lukke en talentenhed for højt begavede børn.
Den særlige talentenhed skulle støtte undervisningen af de dygtigste elever, men de 65 millioner kroner, der var afsat, skal i stedet gå til et generelt løft af folkeskolen.
Kritikere frygter, at de højt begavede ikke bliver spottet i folkeskoleklasserne, og at de ikke udvikler sig optimalt.
Få et overblik over højt begavede børn her:
* Børn med særlige forudsætninger, hvilket vil sige børn med en IQ på 120 og derover, udgør cirka 33.000 børn i skolealderen. Det svarer til fem procent af alle børn i skolealderen.
* Antallet af højt begavede børn, som har en IQ på 130 eller derover, ligger på cirka 14.000 børn i skolealderen. Det svarer til to procent af alle børn i skolealderen.
* Omfanget af højt begavede børn svarer til, at der i snit sidder en elev med en IQ på 120 eller derover i hver klasse og en elev med en IQ på 130 eller derover i hver anden klasse på alle landets skoler.
* Normalt begavede børn har en IQ på mellem 90 og 110.
* Højt begavede børn er kendetegnet ved, at de blandt andet lærer hurtigere, bedre husker, hvad de har lært, og arbejder på et mere abstrakt niveau end elever med almindelig begavelse.
* Talentfulde børn har ikke nødvendigvis en IQ i den høje ende. De karakteriseres ved at have lyst til lære, være socialt kompetente og udadvendte.
* De talentfulde udgør en større gruppe på 5-10 procent af skolebørnene.
Kilder: Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (Vive), Jyllands-Posten.
/ritzau/
