Ehlers fortsætter pointstime i NHL-storsejr

    Den danske ishockeyspiller Nikolaj Ehlers fortsætter med at hente point i en lind strøm i NHL-ligaen.

    Lørdag aften dansk tid tegnede han sig for et enkelt mål, da hans klub Winnipeg Jets på udebane vandt med hele 6-0 over Minnesota Wild.

    Ehlers var på pletten med målet til 4-0, der blev scoret et minut inde i tredje periode.

    Det var hans 28. point i 36 kampe i denne sæson. Han er nu noteret for 15 mål og 13 assister. Det var hans scoring nummer 105 i NHL-karrieren.

    Med sejren kom Winnipeg på 44 point for 36 kampe, hvilket rækker til en aktuel sjetteplads inden de resterende kampe lørdag i Western Conference.

    Natten til søndag dansk tid spilles yderligere ti NHL-kampe, og der er dansk deltagelse i flere af dem.

    /ritzau/