Mobiltelefon kan være årsag til tragisk trafikulykke


    En mand på 27 år har tirsdag eftermiddag mistet livet, da han sammen med sin far kom gående med et juletræ i en lille by ved Skjern.

    Følg localeyes.dk på Twitter - klik her og få nyhederne før de andre

    De to mænd bar på juletræet på Herborgvej ved Finderup og gik i den korrekte side af vejen, oplyser Midt- og Vestjyllands Politi.

    – Sønnen gik forrest, men blev ramt af en modkørende bil, siger vagtchef Anders Olesen.

    – Han faldt ind over bilens front og blev dræbt på stedet, tilføjer han om ulykken, som skete cirka klokken 15.45.

    Ved rattet i bilen sad en 22-årig mand fra Herning.

    – Føreren har formentlig været uopmærksom et øjeblik på grund en telefon, siger vagtchefen.

    – Både faren og bilisten er rystet over ulykken, konstaterer Anders Olesen.

    Rutinemæssigt er der blevet taget en blodprøve på den 22-årige, men intet tyder på, at han var påvirket.

    /ritzau/