Styret i det uroplagede afrikanske land Burundi vægrer sig mod at lade fredsbevarende styrker fra Den Afrikanske Union (AU) komme ind i landet. Det oplyser en talsmand for Burundis præsident, Pierre Nkurunziza, til Al-Jazeera.
Ifølge talsmand Gervais Abayeho er der ikke noget behov for fredsbevarende styrker.
– Vi vil ikke tillade udenlandske soldater i Burundi. Vi har ikke brug for dem, siger han.
– Vi har en lovlig og demokratisk valgt regering, som burde konsulteres, før den slags beslutninger bliver truffet, tilføjer han.
Lørdag meddelte Den Afrikanske Union, at den vil indsætte 5000 soldater og politifolk i den urolige stat og gav regeringen en frist på fire dage til at erklære sig enig.
Men det kan AU tilsyneladende glemme alt om.
– Vi er en nation, som bidrager med soldater til adskillige af AU’s fredsbevarende missioner i Afrika og nu ønsker de at bringe fredsmagere til vores land? Hvorfor sender de ikke bare vores soldater tilbage, hvis de mener, at vi har brug for hjælp her, siger præsidentens talsmand til Al-Jazeera.
Burundi bevæger sig på kanten af en borgerkrig, der er udløst af, at præsident Nkurunziza har gennemtrumfet en tredje embedsperiode, selv om forfatningen siger maksimalt to.
Det er samtidig en konflikt, der i værste fald kan gå i retning af etniske sammenstød mellem landets etniske hutuer og tutsier.
AU har advaret styret i Burundi om, at organisationen har “viljen til at tiltage sig alle passende midler mod enhver part eller aktør, som vil blokere for implementeringen af den aktuelle beslutning”.
Det er første gang, at AU sætter militær ind i en medlemsstat uden landets accept.
Det internationale samfund er bekymret for, at det udvikler sig som i nabolandet Rwanda i 1994, hvor op mod en million mennesker, størstedelen fra tutsi-befolkningen, blev nedslagtet.
Over 400 er døde og mindst 220.000 er ifølge Al-Jazeera flygtet under urolighederne i Burundi, der tog fart i april i år.
Ifølge FN blev omkring 87 mennesker i sidste uge dræbt i hovedstaden Bujumbura. Vidner har ifølge The Guardian beskrevet, hvordan ofrene blev bagbundet og skudt.
/ritzau/
