Britisk fitnesskæde opkøber Fitness World

    Den største fitnesskæde i Danmark er blevet købt af den britiske fitnesskæde PureGym. Det meddeler PureGym i en meddelelse på hjemmesiden, og det bekræftes af Fitness Worlds presseafdeling.

    Meddelelsen melder intet om prisen på købet.

    – Jeg er begejstret for at blive partner med PureGym – et selskab, der på bare ti år fundamentalt har ændret fitness-branchen i Storbritannien, siger Fitness Worlds direktør, Steen Albrechtslund i meddelelsen.

    – Deres beslutning om at investere i Fitness World vidner om, hvilken forretning vi har bygget.

    Fitness World har ud over Danmark også centre i Polen og Schweiz.

    I alt har Fitness World over 230 træningscentre og mere end 600.000 medlemmer.

    /ritzau/