Novo Nordisk får en konkurrent færre på diabetesmarkedet

    Franske Sanofi, der er blandt danske Novo Nordisks største konkurrenter inden for diabetesbehandling, skifter spor.

    I stedet vil den franske medicinalvirksomhed i fremtiden fokusere på blandt andet kræftbehandling og blødersygdomme, mens diabetes ikke længere vil være en del af Sanofis fokusområde.

    Det oplyser Sanofi frem mod en kapitalmarkedsdag i USA senere tirsdag.

    Sammen med præsentationen af sin nye strategi vil Sanofi også komme med nye finansielle mål, der blandt andet omfatter besparelser og effektiviseringer med en effekt på to milliarder euro i 2022, som skal bidrage til finansiering af udviklingen af nye midler.

    /ritzau/