En 82-årig mand er afgået ved døden efter en soloulykke i Ringkøbing mandag eftermiddag.
Det skriver TV Midtvest.
Politiet fik meldingen om ulykken klokken 17.41. Manden var i første omgang kontaktbar, men halvanden time efter blev han erklæret død.
Ulykken skete ved Nørredige i Ringkøbing, skriver TV Midtvest.
Politiet skal nu undersøge, hvorfor manden kørte galt.
/ritzau/











