To meldes dræbt efter skyderi på amerikansk base

    To personer er dræbt og flere såret i Florida under et skyderi på en base for den amerikanske flåde.

    Den ene af de to døde er gerningsmanden, oplyser myndighederne.

    Omstændigheder er fortsat uklare.

    Den lokale sherif i Escambia County siger, at en bevæbnet person var blevet antruffet fredag morgen – eftermiddag dansk tid.

    Få minutter senere var denne person død, oplyser sheriffen.

    – Endnu én er bekræftet død, lyder det i en erklæring fra flåden.

    Men der er ikke givet flere detaljer om, hvad der faktisk er hændt.

    Naval Air Station Pensacola ligger nær Floridas grænse til delstaten Alabama og er et større uddannelsessted for flåden. Det er også her, Blue Angels holder til. Det er en luftakrobatisk enhed, der deltager i opvisninger.

    Der arbejder 16.000 militærfolk og 7400 civile på basen.

    /ritzau/Reuters