Chokoladejulekalender bliver tilbagekaldt – smager af pap

    En chokoladejulekalender fra Frellsen bliver tilbagekaldt, fordi den smager af pap.

    Julekalenderen er solgt hos Frellsen og en række specialforhandlere. Det oplyser Frellsen i en pressemeddelelse.

    – Vi har konstateret, at der er en bismag i nogle af kalenderne. Vi mistænker, at bismagen stammer fra kalenderomslaget.

    – Alle emballager til julekalenderen er dokumenteret egnet til kontakt med fødevarer, og vi vurderer, at der ikke er en sundhedsmæssig risiko, skriver Frellsen.

    Man kan få pengene tilbage for julekalenderen, hvis man afleverer den hos en Frellsen-butik.

    Chokoladejulekalenderen er lavet til fordel for Red Barnet.

    /ritzau/