Medie: Everton fyrer manager efter skidt sæsonstart

    Nedrykningstruede Everton har torsdag fyret manager Marco Silva efter en skidt sæsonstart.

    Det skriver nyhedsbureauet Reuters efter udmeldinger i engelske medier.

    Everton har tabt de seneste tre kampe i den bedste engelske fodboldrække og er placeret på 18.-pladsen i Premier League.

    Senest tabte Everton onsdag med 2-5 på udebane til lokalrivalen Liverpool, der topper ligaen.

    Marco Silva kom til Everton i sommeren 2018 og førte i sin første sæson holdet frem til en ottendeplads.

    Den 42-årige portugiser har tidligere været manager i Watford og Hull City i engelsk fodbold.

    Inden da har han stået i spidsen for græske Olympiakos og Sporting samt Estoril i hjemlandet.

    /ritzau/Reuters