Politiet leder efter savnet 12-årig pige

    En 12-årig pige efterlyses af Københavns Vestegns Politi torsdag aften.

    12-årige Mathilde gik fra sit hjem i Taastrup onsdag eftermiddag og gav lyd fra sig sent om aftenen – muligvis fra Roskilde.

    Siden har man ikke hørt fra hende, og politiet efterlyser hende nu med billede på Twitter og beder borgere om at kontakte dem, hvis man ser hende.

    – Vi formoder, at hun er hos en ven eller veninde. Vi har ikke nogen tegn på, at der er foregået noget kriminelt, forklarer vagtchef hos Københavns Vestegns Politi Dan Houtved til Ekstra Bladet.

    Hun er cirka 160 centimeter høj, spinkelt bygget og har lyst hår. Hun har angiveligt en stor skuldertaske med sig og er enten iført en sort Nike-jakke eller en brun jakke med pelskrave.

    /ritzau/