Mindst 58 migranter er omkommet i Atlanterhavet ud for Mauretaniens kyst i det vestlige Afrika, oplyser FN i Genève.
Den Internationale Organisation for Migration, som er en FN-institution, siger, at det lykkedes for 83 personer at svømme ind til kysten.
Overlevende siger, at der var mindst 150 mennesker om bord i det forulykkede fartøj – deriblandt kvinder og børn.
Fartøjet sejlede ud fra Gambia den 27. november.
/ritzau/AFP











