Flere civile meldes ramt af skud ved militærbase på Hawaii

    Flere personer meldes ramt af skud på militærbasen Pearl Harbor Naval Shipyard i den amerikanske delstat Hawaii.

    Det rapporterer Hawaii News Now.

    Flere kilder fortæller til mediet, at der er civile blandt ofrene.

    Det er uklart, om der er tale om sårede eller døde.

    Basen er under lockdown.

    Politiet modtog de første meldinger om skyderiet onsdag klokken 14.30 lokal tid.

    En talsmand for myndighederne fortæller ifølge Hawaii News Now, at det er en situation, der udvikler sig, og at det er uvist, om gerningsmanden fortsat er på fri fod.

    /ritzau/