Magnussen starter årets sidste grandprix langt tilbage

    Kevin Magnussen skal starte fra 15. startposition, når der søndag køres Formel 1-grandprix i Abu Dhabi.

    Det står klart, efter at danskeren kørte sin hurtigste omgang i anden kvalifikationsrunde i tiden 1 minut og 37,254 sekunder.

    Grandprixet i Abu Dhabi er årets sidste.

    For 13. gang i sæsonen var Magnussen hurtigere end teamkollegaen Romain Grosjean i kvalifikationen.

    Franskmanden røg allerede ud af første kvalifikationsrunde og starter grandprixet en placering efter danskeren som nummer 16.

    Briten Lewis Hamilton har allerede vundet VM-titlen. Det gjorde han i forrige grandprix i Austin i USA, hvor han blev verdensmester for sjette gang.

    /ritzau/