Tre mænd er skyldige i terrorsag om droner

    Tre mænd er delvist skyldige i en terrorsag om droner til Islamisk Stat. Det fastslår et nævningeting i Københavns Byret torsdag.

    Anklagemyndigheden kommer ikke igennem med sin hovedpåstand om, at de tre har gjort sig skyldige i den alvorligste bestemmelse om terror, som kan give fængsel indtil livstid.

    Derimod har mændene fremmet terrorbevægelsens aktiviteter ved at levere droner, kameraer og andet udstyr, fremgår det af kendelsen.

    Mændene er blevet kaldt henholdsvis underviseren, cykelhandleren og chaufføren.

    De to førstnævnte frifindes for medvirken til et blodigt angreb på en base i Syrien ved at have leveret kameraer, som blev brugt af Islamisk Stat på en drone i forbindelse med rekognoscering.

    Sagen blev indledt i september.

    /ritzau/