Selv om der de seneste år har været en del fokus på at udligne antallet af mænd og kvinder i de danske bestyrelser, er der ikke sket det helt store.
Tal fra Danmarks Statistik viser, at der sidste år var cirka 151.000 registrerede bestyrelsesposter i danske virksomheder. Og af dem var 19,4 procent besat af kvinder.
Dermed har andelen ikke rykket sig siden 2015 og kun marginalt i forhold til i 2014. Her sad kvinderne på 19,3 procent af bestyrelsesposterne.
– Det kommer desværre ikke som en overraskelse, siger Helena G. Hansen, konstitueret formand i foreningen Best Women, der kæmper for at få flere kvinder i de danske bestyrelser.
– Kigger man på den generelle udvikling, så er det et område, der står stille eller nærmest stagnerer. Det gør det blandt andet, fordi man fra politisk side ikke gør meget andet end at komme med fine ord.
Dykker man ned i tallene fra Danmarks Statistik, er der forskel på, om der er tale om en større eller mindre virksomhed.
For de store virksomheder (mindst 250 årsværk) var 19,1 procent af pladserne i bestyrelserne sidste år besat af kvinder, hvor det var 18,7 procent i 2014.
Hos de mellemstore virksomheder (50,0-249,9 årsværk) lå andelen i 2018 på 14,5 procent, hvilket var uændret i forhold til i 2014.
Bedst på området er mikrovirksomhederne (0,1-9,9 årsværk), som i 2018 havde 21,9 procent kvinder i bestyrelserne. Det var samme niveau som i 2014.
Ud over den generelle debat omkring at få flere kvinder ind i bestyrelserne, så har der siden slutningen af 2012 været regler om måltal og politik for den kønsmæssige sammensætning af ledelsen i de største danske virksomheder.
Det betyder, at de største virksomheder i Danmark skal opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn i deres øverste ledelsesorgan.
Virksomhederne, der er omfattet af lovkravene, skal også udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn på virksomhedens øvrige ledelsesniveauer.
Formålet er at skabe reel fremgang i antallet af kvinder i virksomhedernes ledelse.
Problemet er bare, at virksomhederne ikke er forpligtet til at følge det opsatte måltal, pointerer Helena G. Hansen fra Best Wome.
– Der er ikke rigtig nogen sanktioner ved den lovgivning, så virksomhederne kan de facto blot angive et tal, som de synes passende, uden at det har nogen konsekvens for dem, siger hun.
Ligesom der fortsat er en væsentlig overrepræsentation af mænd i de danske bestyrelser, så er det samme tilfældet i de danske direktioner.
Ifølge Danmarks Statistik var der sidste år 15 procent kvinder i direktionerne, mens mændene sad på hele 85 procent.
/ritzau/
