Brøndby forventer et underskud for 2019 på mellem 75 og 79 millioner kroner før skat.
Det fremgår af det regnskab, som superligaklubben torsdag har fremlagt for tredje kvartal.
I årets første ni måneder har Brøndby et underskud på 60,2 millioner kroner, fremgår det af kvartalsregnskabet.
Et foreløbigt fald på ni procent i omsætningen er hovedårsagen til, at Brøndby torsdag nedjusterer forventningerne til årets resultat.
I den seneste udmelding fra Brøndby lød forventningen til 2019 på et underskud på 63 til 73 millioner kroner før skat.
/ritzau/











