Grækenland vil lukke de tre største migrantlejre på de græske øer, der ligger nær Tyrkiets kyst i Det Ægæiske Hav.
Det oplyser den græske regering onsdag.
Lejrene ligger på øerne Lesbos, Chios og Samos, og de har været hårdt kritiserede for at være overfyldte.
Lejrene vil blive erstattet af nye lukkede lejre, der hver har plads til 5000 personer. Det oplyser regeringen.
/ritzau/AFP











