Sjællandske Medier køber flere aviser i Nordsjælland

    Sjællandske Medier har købt Politikens Lokalavisers nordsjællandske ugeaviser.

    Det fremgår af en pressemeddelelse fra JP/Politikens Hus, som ejer Politikens Lokalaviser.

    I alt overtager Sjællandske Medier 13 ugeaviser og en erhvervsavis. Tilsammen har de erhvervede aviser 300.000 læsere.

    Dermed vil Sjællandske Medier fremover nå godt en million ugeavislæsere hver uge.

    Sjællandske Medier overtager bladene fra 1. januar 2020.

    /ritzau/