Jeanette Ottesen vinder EM-sølv i 100 meter butterfly


    Svømmeren Jeanette Ottesen sikrede søndag Danmark den anden medalje ved EM på kortbane i svømning i Israel.

    Det stod klart, da danskeren i finalen i 100 meter butterfly vandt EM-sølv. Jeanette Ottesen svømmede i tiden 55,68 sekunder, og det rakte til andenpladsen efter svenske Sarah Sjöström, som vandt guld i tiden 55,03 sekunder.

    Den 27-årige dansker vandt torsdag EM-sølv i 50 meter butterfly, og hun svømmer senere søndag finale i 50 meter fri.

    /ritzau/