Medie: Dansk IS-kriger bliver sendt ud af Tyrkiet

    En dansker, der har kæmpet for den militante gruppe Islamisk Stat (IS), vil mandag blive sendt ud af Tyrkiet.

    Det oplyser det tyrkiske indenrigsministerium ifølge nyhedsbureauet dpa.

    Det fremgår ikke umiddelbart, hvor personen vil blive sendt hen.

    Tyrkiet varslede i sidste uge, at man ville begynde at sende udenlandske IS-krigere ud af landet. Også hjemsendelsen af tyske og franske krigere samt en amerikansk kriger er mandag blevet annonceret.

    /ritzau/dpa