Den britiske premierminister, Boris Johnson, siger, at den britiske økonomi er mirakuløs god i betragtning af den usikkerhed, der hersker i forbindelse med Storbritanniens farvel til EU – også kaldet brexit.
Han siger, at et nyt parlament efter et valg vil kunne godkende en brexitaftale og afslutte usikkerheden.
– Aftalen er klar til at blive godkendt af et nyt parlament, siger han.
Johnson fremsatte udtalelsen ved et parlamentsmøde, hvor regeringens forslag om et valg den 12. december skal til afstemning.
Labour-lederen Jeremy Corbyn siger i parlamentet, at hans parti støtter et valg, så befolkningen får det afgørende ord i opgøret om brexit-aftalen.
Corbyns parti havde allerede i en meddelelse inden mandagens parlamentsmøde givet grønt lys for udskrivelse af parlamentsvalg.
Ifølge Corbyn betyder udskydelsen af Storbritanniens exit fra EU indtil 31. januar, at der nu er en rum tid, hvor det muligt at afholde et valg uden risiko for, at landet forlader EU uden en aftale, om på hvilke vilkår briterne forlader EU.
Hans melding kommer, dagen efter at den konservative regering i Storbritannien uden held forsøgte at få Underhuset til at udskrive et valg.
Meddelelsen kommer fra Jeremy Corbyns kontor, der har gengivet, hvad Corbyn har fortalt sin skyggeregering tirsdag.
/ritzau/Reuters











