Falck-direktør erklærer sparetider for ovre

    Redningstjenesten Falck er ikke længere i en krisetilstand, hvor besparelser er livsnødvendige.

    I stedet kan selskabet nu igen sætte alle sejl ind på at vokse ved at hente nye kontrakter.

    Det skriver Falck i regnskabet for tredje kvartal, hvor der bliver sat punktum for en toårig spareplan.

    – Fra vi annoncerede planen i 2017, er vi gået fra et underskud på 3,6 milliarder kroner til nu at have et lille overskud, siger Falck-direktør Jakob Riis.

    – Vi har bevæget os ind i positivt territorium og har skåret vores gæld markant ned.

    – Nu er retningen rigtig, og nu kan vi bevæge os fremad, siger Jakob Riis.

    Falck har ganske rigtig skåret ned på udgifterne igen i tredje kvartal, og driften har givet et overskud på 166 millioner kroner.

    Når andre udgifter såsom renter, skat og andre finansielle poster er fraregnet, kunne Falck glæde sig over 46 millioner på bundlinjen for tredje kvartal.

    I samme periode sidste år havde Falck et minus på 53 millioner kroner.

    Falck har under Jakob Riis skåret dele af forretningen fra, som ikke bidrager med et overskud. Og det kan også ses på omsætningen, der er 2,4 procent lavere end samme periode sidste år.

    Det er også forventningen for Falck, at selskabet slutter året med en omsætning, der er lavere end i 2018. Til gengæld forventer Falck et bedre resultat på driften end sidste år.

    Jakob Riis fortæller, at Falck nu kan have større fokus på kunder og i mindre grad oprydning internt i virksomheden.

    – Nu har vi mere overskud til at fokusere på vores nuværende kunder og de kunder, vi vil vinde fremover.

    – Samtidig kan vi i højere grad end tidligere fokusere på at forbedre Falck som arbejdsplads, siger han.

    Han understreger dog, at Falck trods den afsluttede turnaround ikke er færdig med at effektivisere forretningen.

    – Vi går fra at være på en diæt og skal nu arbejde videre med en generel sund livsstil.

    – Når vi for eksempel får nye kunder, skal vi hele tiden kunne bruge færre penge på at starte op – og vi skal generelt set bruge mere teknologi, siger Jakob Riis.

    /ritzau/