Vendsyssel FF har haft det svært i landets næstbedste fodboldrække efter nedrykningen fra Superligaen.
Søndag var nordjyderne på eget græs på vej mod det syvende nederlag i sæsonen, men på en sen scoring på straffespark lykkedes at spille 1-1 mod Næstved.
Hollandske Ali Messaoud stod for presset og sendte bolden i mål for værterne.
Ti minutter efter pausen havde Næstved bragt sig foran med 1-0 på et mål fra Kristoffer Munksgaard.
Vendsyssel har nu 17 point efter 13 spillerunder i 1. division. Det rækker til en placering som nummer syv i rækken.
Næstved har 12 point for en kamp færre, efter at det for to uger siden blev afgjort, at klubbens hjemmekamp mod Viborg FF skal spilles om.
/ritzau/











