Mand fundet død i bil efter påkørsel af stendige

    En mand er lørdag fundet død i en bil i Måle ved Kerteminde.

    Fyns Politi efterforsker dødsfaldet som mistænkeligt.

    Det skriver politiet på Twitter.

    Bilen har ifølge politiet påkørt et stendige.

    – Vi efterforsker lige nu et mistænkeligt dødsfald efter færdselsuheld i Måle ved Kerteminde, skriver Fyns Politi.

    Det er indtil videre uvist, hvordan færdselsulykken er sket.

    Den afdødes pårørende er blevet underrettet.

    /ritzau/