72-årig græsk fodboldfan mister livet under kamp

    En 72-årig græsk fodboldfan mistede søndag livet efter at være kommet op at toppes med en 73-årig under en kamp den næstbedste række i byen Kalamaria i det nordlige Grækenland.

    Ifølge Athens News Agency var de to mænd kommet op at skændes over kampen, som stod mellem Apollon Pontou Thessaloniki og PAE Chania.

    Skænderiet udviklede sig, og den 72-årig mand faldt fire til fem meter ned og slog sit hoved. Han blev erklæret død ved ankomsten til hospitalet.

    – Et liv er gået tabt på stadion. Sådan nogle ulykker må ikke finde sted, sagde PAE Chanias træner, Alekos Bosniadis, efter kampen, som hans hold vandt 4-0 efter 0-0 ved pausen.

    De fire mål blev scoret inden for 17 minutter. Det var den første kamp for holdene i den nye sæson.

    Politiet efterforsker sagen og har anholdt den 73-årige mand.

    /ritzau/AFP/