FC Midtjyllands Evander gik over stregen, da han i torsdagens pokalkamp mod Fremad Amager var dybt uenig med holdkammeraten Awer Mabil om, hvem der skulle tage et frispark.
Den siger den 21-årige brasilianer selv og er derfor kommet med en undskyldning på FC Midtjyllands hjemmeside.
– Jeg har undskyldt over for holdkammeraterne og hele staben, og samtidig undskylder jeg også over for klubben samt FC Midtjyllands fantastiske fans.
– Min opførsel og attitude var langt over stregen, og jeg er meget taknemmelig for, at staben og holdkammeraterne accepterede min undskyldning, siger Evander.
Det endte med, at Mabil tog sig af frisparket, og Evander lagde ikke skjul på sin frustration over holdkammeraten, der ikke var i nærheden af at få bolden i mål.
/ritzau/











