Naturfredningsforening: Kystaftale er værre end frygtet

Regeringens tilladelser til ti kystnære byggeprojekter vækker forfærdelse hos Danmarks Naturfredningsforening.

– Det er meget værre, end hvad jeg havde regnet med. Det er et totalt opgør med beskyttelsen af vores kyster. Det er meget markante byggeprojekter, siger præsidenten for foreningen, Ella Maria Bisschop-Larsen.

Tilladelserne er en realitet, efter at regeringen fredag har valgt ti projekter til i alt fire milliarder kroner, som får dispensation til at bygge direkte på kysterne. Målet er at øge turismen og dermed skabe job i nogle af de områder i Danmark, hvor væksten er lav.

Politikerne har ifølge Ella Maria Bisschop-Larsen ikke levet op til, hvad de sagde, inden tilladelserne blev givet.

– Vi hørte, at nogle af projekterne kunne bidrage med større værdi til naturen. Men der er overhovedet ikke noget i de projekter, der giver større værdi til naturen, siger hun.

Ifølge Ella Maria Bisschop-Larsen vil det have altødelæggende konsekvenser at begynde at bygge på de danske kyster.

– Det kommer til at gøre rigtig ondt på naturen. Det er den sidste naturværdi, vi har tilbage i Danmark. Det er vores sidste vilde natur – resten er urbaniseret og dyrket.

Hun anerkender, at det selvfølgelig ville være dejligt at få flere besøgende til Danmark, men hun savner dækning for, at de nye byggeprojekter vil trække alle de turister til, som der bliver lagt op til.

– Det er så let bare at sige, at projekterne vil skaffe alle de her indtægter, milliarder og arbejdspladser, siger Ella Maria Bisschop-Larsen, som savner tal og beviser.

Hun henviser til de 8000 sommerhuse, der blev opført i kystnære områder i løbet af 00’erne.

Daværende miljøminister Hans Christian Schmidt sagde om beslutningen, at husene skulle støtte den økonomiske udvikling i yderområder, der savner vækst.

Men det har de ikke gjort, siger Ella Maria Bisschop-Larsen.

– Ingen vender sig om og ser, om det virkede dengang. For det, man sagde dengang med sommerhusene, har ikke været gældende. Og det er de samme argumenter, der bliver brugt nu, siger hun og tilføjer:

– Desuden er der risiko for, at de mange vandlande vil udkonkurrere hinanden.

Hun frygter også, at de ti tilladelser betyder, at der nu er åbnet op for mange flere kystbyggerier i fremtiden.

– Vi har ingen politisk garanti for, at det her ikke bare fortsætter. Borgmestrene vil stå og råbe og spørge, om hvorfor nabokommunen må, når de ikke må. Det bliver et ræs om at få lov til at bygge mest, siger hun.

Et bredt politisk flertal står bag de 10 projekter.

Det betyder blandt andet, at Møn kan se frem til at få en Aquapark, Lolland får en Safari Lodge ved Knuthenborg Safaripark og Ringkøbing-Skjern vil opføre Nordeuropas største badeland.

/ritzau/