Iskold russer spiller sig i sin første grand slam-finale

    Den russiske tennisspiller Daniil Medvedev har for første gang spiller sig i en grand slam-finale.

    Det sker med en sejr på 7-6, 6-4, 6-3 i US Open-semifinalen over den useedede bulgarer Grigor Dimitrov.

    Sejren så aldrig ud til for alvor at være i fare for Medvedev, som fortsatte sin ualmindeligt gode form fra de seneste uger.

    Med en stor serv og køligt overblik lykkedes det Medvedev at nedkæmpe bulgareren, der med sit formfuldendte spil ellers flere gange er blevet sammenlignet med Federer.

    Men nu gik den ikke længere for Dimitrov, som har været en af turneringens helt store overraskelser.

    Ganske symptomatisk for kampen var det med tre stærke server, at femteseedede Medvedev kunne sikre sig sejren i tredje sæt.

    Kampen varede godt to og en halv time.

    /ritzau/