Mindst syv mennesker er omkommet på Abaco-øerne i østaten Bahamas, hvor Dorian søndag og mandag passerede gennem som en kategori 4-orkan og forårsagede massive oversvømmelser.
Dødstallet ventes at stige yderligere.
Det oplyser Bahamas’ premierminister, Hubert Minnis, tirsdag aften lokal tid ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Tidligere lød dødstallet på fem.
Mandag sagde premierministeren, at Bahamas befinder sig “midt i en historisk tragedie”, og han kaldte ødelæggelserne “uden fortilfælde og omfattende”.
/ritzau/











