De massive folkelige protester i Hongkong er nu gået ind i deres 14. uge, og mandag morgen har flere hundreder sortklædte demonstranter blokeret flere togstationer i storbyen.
Det har ført til massive forsinkelser midt i den travle myldretid, skriver flere lokale medier ifølge nyhedsbureauet AFP.
Aktionen mandag morgen lokal tid kommer efter en weekend, hvor myndigheder og tungt bevæbnet politi måtte bruge vandkanoner og tåregas mod demonstranter.
Weekendens voldsomme sammenstød skete på baggrund af en række anholdelser af flere af de ledende skikkelser i den prodemokratiske bevægelse.
Lørdag var det desuden femårsdagen for Kinas afvisning af Hongkong-borgernes ret til at vælge regeringschef ved frie valg.
Det skulle efter den oprindelige aftale mellem Kina og Storbritannien første gang finde sted i 2017.
Men i 2014 ombestemte Kommunistpartiet i Kina sig. En afstemning var i orden, men kun hvis kandidaterne på forhånd var godkendt af regeringen i Beijing, mente partiet. I stedet blev Carrie Lam indsat.
Det var denne beslutning fra Beijing, der udløste massedemonstrationer i 79 dage for demokrati i Hongkong med tilnavnet Paraplybevægelsen.
Demonstrationerne, der begyndte for mere end fem måneder siden, startede som en protest mod en udleveringslov, der skulle gøre det muligt for storbyens indbyggere at blive udleveret til retsforfølgelse i Kina.
Det blev af mange set som et forsøg fra Kinas side på at øge kontrollen med byen, der nyder delvis uafhængighed med en mere demokratisk styreform og uafhængigt retssystem.
Selv om loven er blevet droppet af bystyret, er millioner af indbyggere fortsat med at gå på gaden med krav om mere demokrati.
Derudover kræver flere, at storbyens regering, der er loyal over for Kina, går af.
Indtil 1997 var Hongkong en britisk kronkoloni. Siden er byen kommet under kinesisk kontrol under devisen “et land, to systemer”.
/ritzau/
